Her får du hjælp til at finde svar og spørgsmål omkring processen og Julegavesokken. Hvis du ikke kan finde det du søger, kontakt Coredesign A/S på salg@coredesign.dk eller tlf.: 6261 8282.
- Hvad indeholder Julegavesokken.dk i 2026?
For at få indblik i hvad Julegavesokken indeholder, kontakt Coredesign A/S og få tilsendt et login samt katalog.
- Hvornår afstemmes alle detaljer?
Når du lægger din ordre hos Coredesign, gennemgår du alle relevante detaljer sammen med din kontaktperson. I aftaler blandt andet shopperiode, leveringsuge, gave antal, leveringsadresse, julegaveansvarlig og den ønskede priskategori. Efterfølgende samler vi alle oplysningerne og sender dem til dig som en bekræftelse.
- Modtager jeg en ordrebekræftelse?
Ja. Når alle detaljer er afstemt med din kontaktperson, sender vi en ordrebekræftelse til dig. Du har herefter 24 timer til at gennemgå den, og efter denne frist er ordrebekræftelsen bindende.
- Hvilke oplysninger jeg skal bruge til login?
Som julegaveansvarlig skal du bruge dine medarbejderes e-mailadresser. Din kontaktperson sender dig en skabelon, som viser, hvilke oplysninger der skal udfyldes for hver medarbejder, så vi kan oprette deres login.
- Hvornår skal jeg have medarbejderlisten klar?
Senest 14 dage inden jeres shop skal åbne, skal du sende medarbejderlisten til din kontaktperson.
- Hvad gør kontaktpersonen med medarbejderlisten?
Din kontaktperson gennemgår medarbejderlisten grundigt for at sikre, at alle oplysninger er korrekte. Det omfatter blandt andet navne, e-mailadresser, afdelinger og øvrige relevante oplysninger, så alle medarbejdere kan oprettes korrekt i shoppen.
- Hvordan bliver vi oprettet til vores valggave-shop?
Når medarbejderlisten er godkendt, sender din kontaktperson den videre til vores team. Herefter opretter vi alle medarbejdere i valggaveshoppen, så de er klar til at logge ind og vælge deres julegave.
- Hvornår åbner shoppen?
Jeres gaveshop åbner i den shopperiode, der er aftalt og fremgår af ordrebekræftelsen. Inden åbningen sørger vores juleteam for, at alle medarbejdere er oprettet, og at den julegaveansvarlige har modtaget de nødvendige loginoplysninger. – Bemærk, at shoppen ikke kan genåbnes, når den først er lukket – heller ikke hvis enkelte medarbejdere har glemt at vælge deres gave.
- Kan jeg som julegaveansvarlig følge med i gavevalgene?
Ja, som julegaveansvarlig har du adgang til et administrations-login, hvor du kan følge med i valget af julegaver, og se hvem der evt. mangler at vælge gave, så du har et godt overblik gennem hele shopperioden.
- Hvad kan jeg med administrations-loginet?
Med administrations-loginet får du adgang til en række funktioner, der gør det nemt at administrere valggaveshoppen. Her kan du bla. eksportere bestillinger, se en oversigt over alle brugere samt oprette nye brugere efter behov.
- Hvad gør ”Eksporter bestillinger” og ”Mangler”- knappen?
Med “Eksporter bestillinger” kan du hente en oversigt over alle de gaver, der er blevet valgt, samt se, hvilke medarbejdere der har valgt dem. Med “Mangler” kan du se en liste over de medarbejdere, der endnu ikke har valgt en gave. Det giver dig mulighed for nemt at sende en påmindelse, så alle når at vælge deres gave, inden shoppen lukker.
- Hvad gør ”Bruger liste”- knappen?
Bruger liste-knappen giver adgang til at se, hvilke brugere der er oprettet, og hvilken e-mail de er oprettet med.
- Hvornår lukker shoppen?
Shopperioden aftales sammen med din kontaktperson hos Coredesign og fremgår af din ordrebekræftelse. Inden shoppen lukker, modtager du som julegaveansvarlig en påmindelse, så du har mulighed for at følge op på de medarbejdere, der endnu ikke har valgt en gave. På den måde sikrer vi, at så mange som muligt når at vælge deres julegave, inden shoppen lukker.
- Hvordan får jeg overblik over gavevalgene?
Når shoppen er lukket, udarbejder vores juleteam en samlet oversigt over alle gavebestillinger. Oversigten sendes til den julegaveansvarlige, så du nemt kan se, hvilke medarbejdere der har valgt hvilke gaver.
- Kan en gave blive udsolgt?
Vi overvåger løbende lagerstatus hos vores leverandører for alle de varer, der er tilgængelige i shoppen. I højsæsonen kan lagerbeholdningen dog ændre sig hurtigt, og selv med tæt opfølgning kan det ske, at en gave bliver udsolgt. Skulle det ske, finder vi naturligvis en god løsning sammen med jer.
- Hvad sker der med en udsolgt gave?
Sker det, at en gave bliver udsolgt, ønsker vi at finde den bedste løsning sammen med dig – her tilbyder vi, at du kan vælge en anden gave eller modtage et gavebevis.
- Hvornår bliver gaverne bestilt?
Når shoppen er lukket, bestiller vores juleteam alle de valgte gaver hjem til vores professionelle pakkeri, hvor de bliver klargjort til den videre håndtering og levering.
- Hvordan pakker pakkeriet?
Vores professionelle pakkeri pakker alle gaver omhyggeligt i enten en gavepose eller gaveæske. Herefter klargøres forsendelserne og leveres til den aftalte leveringsadresse i den leveringsuge, jf. ordrebekræftelsen.
- Hvordan foregår leveringen?
Leveringen af gaverne vil foregå på palle/r, hvor gaverne er samlet i en stor kasse.
- Hvordan ser jeg hvem der skal have hvilken gave?
Alle gaver vil være markeret med navn. Dette navn skal bruges, når gaverne skal uddeles. Juleteamet vil også sende den julegaveansvarlige en liste over hvilken medarbejder der har valgt hvilken gave.
- Hvor lang behandlingstid er der på reklamationer?
Behandlingstiden på reklamationer vil i højsæsonen være op til ca. 14 dage.
- Er der brudgaranti på Royal Copenhagen?
Nej – der er ikke brudgaranti på Royal Copenhagen-produkter, da Coredesign er en B2B virksomhed.
- Er der levering til privatadresse?
Ja. Vi tilbyder levering til både virksomhedsadresser og privatadresser. Leveringsformen aftales med din kontaktperson.
- Problemer med at logge ind?
1) Prøv en anden browser end du normal bruger fx. Safari, Google Chrome eller Internet Explorer.
2) Skriv dit login nøjagtig som oplyst til din julegaveansvarlige.
3) Har du prøvet mere end 5 gange, giv systemet lidt ro – og prøv igen et par timer efter.
4) Oplever du stadig problemer så skriv til os på chatten for at få hjælp eller kontakt din julegaveansvarlige.
Hvad gælder af skatteregler for julegaver?
Julegaver til medarbejdere er som udgangspunkt skattefrie inden for de gældende beløbsgrænser fastsat af Skattestyrelsen. Overskrides grænserne, kan der gælde særlige regler for beskatning.
Bemærk, at reglerne for firmagaver og julegaver kan ændre sig fra år til år. Vi anbefaler derfor altid, at du orienterer dig om de aktuelle beløbsgrænser og gældende regler hos Skattestyrelsen, eller taler med din revisor, hvis du er i tvivl.
Du kan læse mere på Skattestyrelsens hjemmeside.
Læs evt. mere på Skats website.
Vedrørende udsolgte varer:
Når du har lagt din bestilling og modtaget din ordrebekræftelse, kan der gå op til 14 dage, før vi kan informere dig om, hvorvidt din ordre er berørt af varer, der er udsolgte eller i restordre.
Vi følger løbende op hos vores leverandører og giver dig besked, så snart vi har en afklaring. Tak for din tålmodighed 🙂
